Få overblik over muligheder for aflastning i almen praksis
Overenskomsten mellem PLO og RLTN rummer flere typer muligheder for aflastning. Håbet er, at du kan finde løsninger, som kan øge din arbejdsglæde og give dig, der ser frem mod dit otium, lyst til at fortsætte lidt længere som praktiserende læge. Der er brug for dig, mens vi venter på flere nye almenmedicinere.
Aldersgrænse for udvalgte aflastningstilbud jf. OK §13, stk. 8
Nogle af aflastningstilbuddene du kan søge om, afhænger af din alder. Du kan fx nemmere opnå en generationsskifteaftale eller delepraksis, hvis du er over en bestemt aldersgrænse (OK § 13, stk. 8). Aldersgrænsen beregnes som folkepensionsalderen minus 3 år. Hvis du fx kan gå på folkepension som 68-årig, er din aldersgrænse for aflastningstilbuddene således 65 år.
Din folkepensionsalder afhænger af din fødselsdato. Se dette skema for at bekræfte, om du er over aldersgrænsen for aflastningstilbuddene og dermed er omfattet af særlige tilbud.